4 personer
Ingredienser
500 gram Ricotta
4 æg
150 gram grofthakket chokolade
150 gram sukker
5 spsk. mel
1 knivspids salt
2 tsk. vanillepulver
Fremgangsmåde
Tænd for ovnen på 170 grader.
Pisk æggehviderne i en skål med en smule salt, så de bliver faste. Pisk æggeblommer med sukkeret i en anden skål indtil blandingen bliver en smule lysere og er godt rørt sammen. Derefter tilføjes Ricotta, chokolade, mel og vanillepulver en af gangen. Der piskes omhyggeligt. Sluttelig tilføjes æggehviderne til massen og blandes forsigtigt i (undgå at piske det i, brug i stedet en ske og vend det forsigtigt med dejen).
Kom bagepapir i en rund springform og hæld dejen i. Bag kagen ca. 50 minutter, men hold øje med kagen de sidste ti minutter og bedøm selv, om den skal ud før.
Når kagen køler af, falder den sammen og bliver mere fast. Kagen ser ikke ud af meget, men smager guddommeligt!